Hvis du følger rådene, kan du ikke alene selv spare penge på varmebudgettet. Du er også med til at sikre, at hele systemet fungerer mere optimalt og miljørigtigt – til glæde og gavn for alle i lokalsamfundet.

Men ved du, at forskellen mellem fjernvarmevandets fremløbs- og returtemperatur også har betydning for økonomien? Den forskel kaldes for afkølingen.

Jo koldere fjernvarmevandet er, når det sendes tilbage til varmeværket, jo bedre har man udnyttet den varme, der er i fjernvarmevandet. Prøv engang og føl på returrøret på en radiator, der er åben. Røret skal føles koldt eller lunkent, så er afkølingen sandsynligvis god.

Hvis fjernvarmevandet ikke afkøles tilstrækkeligt, sker gennemstrømningen nemlig alt for hurtig. Det medfører, at varmeværket enten skal sende en større mængde fjernvarmevand i cirkulation eller hæve temperaturen.

I begge tilfælde kræver det et større energiforbrug, og det belaster både miljøet og økonomien. I vinterperioden (november-marts) bør det være muligt at opnå en afkøling på mindst 35°C. I sommerperioden vil afkølingen være svingende, afhængig af varmebehovet.

En god afkøling er til gavn for både økonomien og miljøet i lokalsamfundet.

I eksemplet herunder kan du se, hvad der i princippet sker, når afkølingen ikke er god nok. Alle fire huse får leveret samme mængde varme, nemlig 1 MWh (megawatt-time). Men se lige, hvad der sker med forbruget af fjernvarmevandet, hvis afkølingen ligger på 20°C og derunder! Det stiger voldsomt, og så får varmeværket større omkostninger til opvarmning af fjernvarmevandet.